Som boghandler får du adgang til vores onlineportal, hvor du kan følge dine ordrer og forsendelser frem til levering og se forlagenes lagerstatus. Via portalen bestiller du afhentning af returvarer og har mulighed for at følge op på restordrer. Du finder desuden en oversigt over de rabatkoder, der anvendes på Bogportalen for Dafoloekspederede forlag, og du kan rekvirere kopier af fakturaer og kreditnotaer.
Portalen indeholder også information om nye udgivelser fra forlag, der anvender Dafolos ekspedition. De mange funktioner betyder, at du har mulighed for at give kunderne en optimal service samtidig med, at det er nemt at få overblik over administrative opgaver i forbindelse med bestilling og returnering af varer.
Som forhandler af bøger eller andre produkter fra Dafoloekspederede forlag, får du automatisk adgang til selvbetjeningsportalen - helt uden beregning.